Sorg
Sorg og savn er forfærdelige følelser. De er forfærdelig for den/dem som sidder med dem, for de ved ikke hvad de skal gøre ved det. Det forsvinder ligesom ikke - er der bare hele tiden. Det kan kortvarigt erstattes af noget andet, som desværre bare er kortvarigt. Hver gang vender sorgen og savnet tilbage. Her i huset skal vi håndtere 3 forskellige måder at sørge og savne på. Det er hårdt og svært. Vi gør det ikke ens. Vi giver hinanden plads og tid til at gøre det, som vi gerne vil. Alligevel kan jeg sidde tilbage med en fornemmelse af, at jeg ikke er der tilstrækkeligt for Mette, og at jeg ikke formår at hjælpe hende med hendes sorg og savn. Specielt når Mette engang i mellem er rigtig ked af det, og jeg ikke er det samtidig. Det virker på en måde forkert, og som om at jeg ikke har det samme savn og deler hendes sorg. Inderst inde ved jeg godt, at Mette ikke opfatter det sådan, men det ændrer ikke på, at jeg sidder tilbage med en følelse af utilstrækkelighed. Og det er virkelig ikke